Bourbon Street Jazzband spiller traditionel jazz, boogie-woogie og swing i en meget udadvendt og dansabel stil, krydret med flotte blæserarrangementer, en medrivende rytmegruppe og gode vokaler, hvilket kan høres på de indtil videre 10 udgivelser.
Pressemeddelelse om Bourbon Street Jazzband (2010-13)
De unge herning-drenge, der i 1956 dannede Bourbon Street Jazzband, drømte ikke om, at deres nye hobby skulle blive en langtidsholdbar succes. Så holdbar, at orkestret, i 2006 fejrede sit 50 års jubilæum. Gennem alle årene har Bourbon Street Jazzband blandet sig med toppen af dansk jazz. Det er blevet til foreløbig 10 udgivelser, samt rejser til festivaler i Europa, Amerika, Afrika og Asien. Den faste bastion har i mange år været Silkeborg, og orkestret var da også fødselshjælpere for ”Riverboat Jazzfestival”, og har optrådt på denne hvert eneste år siden begyndelsen.
Gæstesolister gennem årene
Det er blevet til samarbejde med mange af jazzens store navne.
Vi nævner i flæng:
- Al Grey
- Mr. Acker Bilk
- Monty Sunshine
- Roy Williams
- Leroy Jones
- Jacques Gauthé
- Sammy Rimington
- Fiona Duncan
- Johnny Boston
- Sarah Spencer
- John Defferary
- Klaes Lindquist
- Daimi
- Jesper Thilo
- Otto Brandenburg
Anmeldelse af “It’s a Sin to tell a Lie”, lavet af Midtjyllands Avis
“At dømme på det nye udspil er bandet med sine 57 år på bagen stadigvæk i sin bedste alder. Her er der hverken knirk eller knag at høre. Ikke det mindste tegn på messingtræthed- tvært imod er det meget tydeligt, at de syv medlemmer af Bourbon Street Jazzband kender hinanden på hver en akkord – hvert et trut, tangentstrøg, banjogreb og trommeslag.”
Anmeldelse på www.aarhusjazz.dk
“Orkesteret er meget professionelt og spiller med en indlevelse som sjældent opleves i Danmark.”
Bandet
- Gerhard Ellerbæk – Kornet (siden 1956)
- Kurt Heegaard Jacobsen – Banjo, tenorguitar og vokal (siden 1956)
- Per Jegbjerg – Trækbasun, ventilbasun og arrangementer (siden 1978)
- Finn Odderskov – Klarinet og saxofoner, vokal (siden 1997)
- Kim Nedergaard – Piano, vokal (siden 1980)
- Jørgen Nielsen – Kontrabas (siden 1988)
- Heine ”Hot” Poulsen: Trommer (siden 2002)
Læs mere på: www.bourbonstreetjazzband.dk